mandag den 21. april 2014

meilholm -> meowmeow.dk...

Så er vi online med den nye blog - vi håber I vil tage godt imod vores lille projekt :) I kan fremover finde os på:
Der ligger allerede et velkomstindlæg klar til Jer - og senere i dag kommer der en lækker velkomst giveaway til Jer!

lørdag den 19. april 2014

Mønster amok...





Cardigan - Gina Tricot / T-shirt+Sneakers - Adidas / Shorts - Libertine Libertine
Min første dag hjemme i DK blev brugt i det bedste katteselskab :) Efter en tur til Nordhavnen og skokigning vendte vi snuderne mod Vesterbro hvor kirsebærtræerne blomstre så fint på Sønder Boulevard - så vi knipsede et par billeder af dagens mønstermix :) Sneaks og strømper er importeret fra NY - faktisk var strømperne ganske gratis da jeg gik lidt shoppecrazy i American Apparel og fik så dem med i købet. Shortsne er faktisk også ret nye - det var kærlighed ved første blik da vi så hinanden - og de blir helt sikkert en sommerfavorit i år! Nårh ja - og så siger ulven hej for første gang :) Det bliver nok sidste update her på det gamle domæne - i starten af næste uge er det nemlig planen at den nye blog går i luften - og vi glææææder os til at vise den frem for Jer!

Håber I har haft en dejlig påske og har nydt det dejlige vejr - og så håber jeg at vi ses på den nye adresse meeeeget snart :D

mandag den 14. april 2014

Så er jeg her igen...

I'm baaaaaaaaaaack og jeg glæder mig til at dele alle mine oplevelser, indkøb og indtryk fra Det Store Æble med Jer snarest! Det har været en rigtig go tur og det er absolut ikke sidste gang jeg rejser til New York - det er en fantastisk by! Men lige nu er jeg træt ovenpå en laaaang rejse og i morgen er der fuldt program på fra morgen til aften så den gamle dame her skal snart på hovedet i seng og pleje sit jetlag!

søndag den 6. april 2014

Vinke vinke...

Hej hej :) Kufferten er pakket til New York - i dag går turen dog kun til Århus da vi skal flyve fra Billund i morgen tidlig. Jeg tager ikke den gamle computer med så I må undvære mig den næste uges tid - men jeg lover at vende tilbage med masser af New Yorker guf til Jer :) Hvis I skulle savne mig alt for meget så kommer der sikkert en masse indtryk på instagram - så kig forbi der :D Later skaters!

lørdag den 5. april 2014

Og vinderen er...

Jeg har været på arbejde hele dagen - men bedre sent end aldrig! Tillykke til Maria - du har vundet verdens smarteste pung/kortholder fra Secrid! Jeg sender dig en mail :) Tusind tak til alle der deltog!

fredag den 4. april 2014

Tid til forandring...

Som nogle af Jer måske har bemærket - så hænger Debbie og jeg ret tit ud. På det sidste har vi lagt planer! Vi har besluttet at debbies.dk og meilholm skal smelte sammen til én blog - hvilket vi arbejder på højtryk for kommer til at ske snarest. Vi har fundet det perfekte navn til vores lille projekt - men det må I vente med at få til den store flyttedag :) Vi håber begge at I vil tage godt imod initiativet! To skøre kattedamer som os er jo det perfekte makkerpar - både i cyberspace og irl :)

Jeg trækker en vinder af Secrid giveawayen i aften - så skynd jer at deltage hvis I ikke allerede har været der :)

torsdag den 3. april 2014

Gråvejrsdag...






Jakke - Jonathan Saunders / Skjorte - Glamorous / Bukser - Monki / Sko - Vagabond
Sådan så jeg ud i går hvor jeg som sagt mødtes med den kære D efter arbejde. Vi blev blæst godt og grundigt igennem og blev gennemtævet af hagl - så vi søgte ly ved Vega og fangede disse billeder. Første 'dagens' i mine elskede Spice Girls sko (som min søde veninde Lui har døbt dem). Er så glad for at jeg valgte at investere i dem - de er blevet brugt rigtig meget allerede! Jeg havde også en fin perlekrave på i dagens anledning - arbejder på at dresse mine slaske-hygge-hjemme bukser lidt op så jeg kan tage på arbejde uden at ligne en bums :) Nu er der heldigvis kun en uge tilbage før min ulv burde være helet helt - og gud hvor jeg dog glæder mig til at hoppe i strømpebukser og kjoler igen! Men det har nu også været sjovt at blive udfordret lidt hver morgen på outfit fronten :)

Se lidt live-billeder fra fjol på Enghave Plads lige HER 
- filmet af Debbie - starring moi :D

onsdag den 2. april 2014

Vesterbro brilleabe...








I dag slog jeg et smut forbi CrossEyes på Istedgade med min katteven under armen. Jeg trænger mega meget til nye briller - og jeg har for længst bestemt mig for at CrossEyes skal være stedet hvor jeg finder dem. Måske husker I at jeg kiggede forbi da de åbnede deres første Københavner butik på Østerbro :) Butikken på Istedgade er fuld af Vesterbro charme - og jeg må sige at jeg er enig med den kære Dan Turèll (som btw har en helt speciel plads i mit hjerte). D var så sød at tage lidt billeder af mig mens jeg snuste rundt - og sikke mange fine stel! Og så er det fantastiske at man slet ikke skal gå og kigge priser da det er samme pris uanset hvilket stel man vælger - og så er det billigt oveni hatten! Tror allerede jeg har en klar favorit ud af de 4 jeg har på foroven - kan I mon gætte hvilken? Og har I en favorit? Solbrillerne måtte da også gerne flytte ind på slottet - ville være perfekte til min samling :)

tirsdag den 1. april 2014

Sol, sand, strand og vand...







Strik+Bukser - H&M / Jakke - Jonathan Saunders / Sneakers - Keds / Solbriller - Monki
Søndag aften tikkede der en besked ind på Facebook fra fine Trine. Måske husker I de smukke billeder hun tog af i am rebel smykkerne i forbindelse med et skoleprojekt sidste år. Endnu et skoleprojekt stod nu for døren og Trine ville gerne bruge mig til dette - allerede mandag morgen :) Jeg er altid frisk på en udfordring så vi hoppede på vores cykler og tog den friske tur til Amager Strandpark. Vejret var ganske enkelt perfekt - og jeg synes virkelig at det er nogle fantastiske billeder hun har fanget - og så var det sjovt at lege modella for en dag! Blusen er btw ny - fandt den i lørdags til sølle 70kr. Liiiidt for stor - men virkelig rar at have på. Bukserne er gamle og var egentlig havnet i en sort sæk til genbrug men efter jeg blev bidt af en ulv i låret kom de frem fra gemmerne - og de får nok lov at blive i skabet lidt endnu :)

søndag den 30. marts 2014

Det man hører er man selv...

Jeg har skiftet karriere - næste stop P3 ;) Haha - ej nu må vi se - men jeg arbejder pt med et par ret seje musikfolk på at indspille en sang, mangler bare at skrive en tekst og det er altså svært! Det hele har været meget spontant og absolut ikke noget jeg har opsøgt selv - men det er rigtig sjovt at prøve og hvem ved - måske blir det et hit :D I aften skal jeg mødes med teamet igen - så må vi se hvad næste skridt bliver :) 

tirsdag den 25. marts 2014

Secrid City Wallet GIVEAWAY...




Sponsoreret indlæg
Så er det blevet giveaway tid - og en ret god en af slagsen hvis jeg selv skal sige det! I har nemlig mulighed for at få fingrene i denne geniale kortholder/pung fra Secrid til en værdi af 449kr. Den lille ’wallet’ er den optimale kombination af kortholder og pung med plads til det mest essentielle - perfekt til en tur i byen! Desuden har den en ret sej funktion - når man skubber på "knappen" nederst, flipper ens kort let og elegant frem og gør det nemt og overskueligt at finde det rigtige kort frem (har flashet den funktion en gang eller to efterhånden - det er rent blær). Materialerne er super lækre - det fineste kvalitetslæder fra Italien og kortholder i aluminium så den er let som en fjer :)

Tjek denne video for at se den in action!

Hvad siger I - er det noget for Jer? Selvfølgelig er det da det - den burde ligge i enhver dametaske! Men hvordan får jeg fingre i den lækre sag spørger I så!? Smid en kommentar og skriv hvad I altid har i Jeres dametaske - husk mailadresse så jeg kan få fat på vinderen! Det er den sorte der er på spil - finder en vinder fredag d. 4. april! GO!


mandag den 24. marts 2014

New York tips..?

Så er der kun to uger til jeg skal over og ta en kæmpe bid af det store æble! Har I nogle tips til mig? Nogle butikker jeg skal holde øje med, museer jeg bare må se, restauranter jeg bare skal besøge eller andet godt?! Alle gode råd og idéer modtages med kyshånd!

onsdag den 19. marts 2014

Man må lide for skønheden...


Jeg startede min dag ud i Miks Tattoo på Vesterbro i dag. Min trofaste katteven var med som støtte - og thank God for det - for det hjælper altså at have en at sludre med for at få tankerne væk fra den nål der konstant fedter rundt under huden! Jeg har været MEGA nervøs for at det skulle gøre meeeeget ondt at blive tatoveret på låret - en sød veninde gjorde det nemlig meget klart for mig haha (tak Louise!) :) Men faktisk var det slet ikke så galt! Jeg er SÅ glad for resultatet - dog ikke så tilfreds med at den står på løse bukser de næste tre uger - kommer til at savne strømpebukser... Men jeg må få det til at fungere :) Håber I synes om den - jeg er i hvert fald mega glad for den!

tirsdag den 18. marts 2014

Skal - skal ikke..?


Jeg går og leger lidt med tanken om at gøre noget ved mit lange garn... Jeg har før haft mørkebrunt hår (som I kan se på de smukke billeder jeg har samlet i en lille collage haha) - og overvejer at prøve det af igen. Jeg ved bare ikke om det bliver for kedeligt? Hvad tænker I? Farvemæssigt er jeg ude i en mørk brun farve - det røde henna vil uanset hvad skinne igennem så det får helt sikkert et rødligt skær. Det er alligevel lidt af en beslutning når man har så langt hår som jeg har... Aaaarrgh jeg er i vildrede - hjæææælp kære læsere! Skal - skal ikke?

lørdag den 15. marts 2014

Forårssol over København...





Jakke - Jonathan Saunders / Tee - SamsøeSamsøe / Nederdel - 2nd hand / Smykker - Pilgrim
Sådan så jeg så ud i tirsdags hvor jeg mødtes med min søde katteven og nød kaffe og forårssol inden job. Både t-shirt og nederdel er nye sager. Nederdelen har jeg fået af min chef - det har været hendes farmors og jeg elsker den! T-shirten er SÅ behagelig og jeg skal helt sikkert ha nogle flere! Håber I har haft tid til at nyde de dejlige solstråler de sidste dage - det gir da bare ny energi og smil på læben!

I aften står den på Backstreet Boys koncert og jeg glæder mig som et lille barn til at skråle med på alle de gode gamle 90'er og 00'er sange igen!

tirsdag den 11. marts 2014

At holde på hemmeligheder...




første tre fotos taget af Sortegrisen 
Jeg har siden nytårsaften gået med en kæmpe hemmelighed - og det har været SÅ svært! Jeg blev nemlig spurgt om jeg ville designe en forlovelsesring til en af mine aller bedste veninder, Lise. Det ville jeg selvfølgelig - frieriet skulle bare først ske på hendes fødselsdag i marts! Aaaaargh! Det er altså længe at holde på så stor - og lykkelig - en hemmelighed! Specielt når det så ovenikøbet er en af ens bedste veninder! Jeg allierede mig med Pernille der jo er en kickass guldsmederinde og ovenover kan I se resultatet af vores samarbejde. Jeg sendte en tegning og nogle få mål til Pernille som fuldstændig forstod hvor jeg ville hen - og jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet! Så mon ikke der kommer flere af den slags samarbejder i fremtiden :D

Lise sagde ja til sin Jonas over morgenkaffen i sidste uge - og jeg er så lykkelig på deres vegne - og ikke mindst lettet over at ringen passede både i størrelse og smag :) Tillykke til jer I to dejlige væsner - alt lykke og kærlighed til jer - I fortjener det! <3

Sidste foto er af den kommende bruds hånd - hun kiggede nemlig forbi mit arbejde for at vise ringen frem samme dag som den var kommet på :D
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...