søndag den 30. marts 2014

Det man hører er man selv...

Jeg har skiftet karriere - næste stop P3 ;) Haha - ej nu må vi se - men jeg arbejder pt med et par ret seje musikfolk på at indspille en sang, mangler bare at skrive en tekst og det er altså svært! Det hele har været meget spontant og absolut ikke noget jeg har opsøgt selv - men det er rigtig sjovt at prøve og hvem ved - måske blir det et hit :D I aften skal jeg mødes med teamet igen - så må vi se hvad næste skridt bliver :) 

tirsdag den 25. marts 2014

Secrid City Wallet GIVEAWAY...




Sponsoreret indlæg
Så er det blevet giveaway tid - og en ret god en af slagsen hvis jeg selv skal sige det! I har nemlig mulighed for at få fingrene i denne geniale kortholder/pung fra Secrid til en værdi af 449kr. Den lille ’wallet’ er den optimale kombination af kortholder og pung med plads til det mest essentielle - perfekt til en tur i byen! Desuden har den en ret sej funktion - når man skubber på "knappen" nederst, flipper ens kort let og elegant frem og gør det nemt og overskueligt at finde det rigtige kort frem (har flashet den funktion en gang eller to efterhånden - det er rent blær). Materialerne er super lækre - det fineste kvalitetslæder fra Italien og kortholder i aluminium så den er let som en fjer :)

Tjek denne video for at se den in action!

Hvad siger I - er det noget for Jer? Selvfølgelig er det da det - den burde ligge i enhver dametaske! Men hvordan får jeg fingre i den lækre sag spørger I så!? Smid en kommentar og skriv hvad I altid har i Jeres dametaske - husk mailadresse så jeg kan få fat på vinderen! Det er den sorte der er på spil - finder en vinder fredag d. 4. april! GO!


mandag den 24. marts 2014

New York tips..?

Så er der kun to uger til jeg skal over og ta en kæmpe bid af det store æble! Har I nogle tips til mig? Nogle butikker jeg skal holde øje med, museer jeg bare må se, restauranter jeg bare skal besøge eller andet godt?! Alle gode råd og idéer modtages med kyshånd!

onsdag den 19. marts 2014

Man må lide for skønheden...


Jeg startede min dag ud i Miks Tattoo på Vesterbro i dag. Min trofaste katteven var med som støtte - og thank God for det - for det hjælper altså at have en at sludre med for at få tankerne væk fra den nål der konstant fedter rundt under huden! Jeg har været MEGA nervøs for at det skulle gøre meeeeget ondt at blive tatoveret på låret - en sød veninde gjorde det nemlig meget klart for mig haha (tak Louise!) :) Men faktisk var det slet ikke så galt! Jeg er SÅ glad for resultatet - dog ikke så tilfreds med at den står på løse bukser de næste tre uger - kommer til at savne strømpebukser... Men jeg må få det til at fungere :) Håber I synes om den - jeg er i hvert fald mega glad for den!

tirsdag den 18. marts 2014

Skal - skal ikke..?


Jeg går og leger lidt med tanken om at gøre noget ved mit lange garn... Jeg har før haft mørkebrunt hår (som I kan se på de smukke billeder jeg har samlet i en lille collage haha) - og overvejer at prøve det af igen. Jeg ved bare ikke om det bliver for kedeligt? Hvad tænker I? Farvemæssigt er jeg ude i en mørk brun farve - det røde henna vil uanset hvad skinne igennem så det får helt sikkert et rødligt skær. Det er alligevel lidt af en beslutning når man har så langt hår som jeg har... Aaaarrgh jeg er i vildrede - hjæææælp kære læsere! Skal - skal ikke?

lørdag den 15. marts 2014

Forårssol over København...





Jakke - Jonathan Saunders / Tee - SamsøeSamsøe / Nederdel - 2nd hand / Smykker - Pilgrim
Sådan så jeg så ud i tirsdags hvor jeg mødtes med min søde katteven og nød kaffe og forårssol inden job. Både t-shirt og nederdel er nye sager. Nederdelen har jeg fået af min chef - det har været hendes farmors og jeg elsker den! T-shirten er SÅ behagelig og jeg skal helt sikkert ha nogle flere! Håber I har haft tid til at nyde de dejlige solstråler de sidste dage - det gir da bare ny energi og smil på læben!

I aften står den på Backstreet Boys koncert og jeg glæder mig som et lille barn til at skråle med på alle de gode gamle 90'er og 00'er sange igen!

tirsdag den 11. marts 2014

At holde på hemmeligheder...




første tre fotos taget af Sortegrisen 
Jeg har siden nytårsaften gået med en kæmpe hemmelighed - og det har været SÅ svært! Jeg blev nemlig spurgt om jeg ville designe en forlovelsesring til en af mine aller bedste veninder, Lise. Det ville jeg selvfølgelig - frieriet skulle bare først ske på hendes fødselsdag i marts! Aaaaargh! Det er altså længe at holde på så stor - og lykkelig - en hemmelighed! Specielt når det så ovenikøbet er en af ens bedste veninder! Jeg allierede mig med Pernille der jo er en kickass guldsmederinde og ovenover kan I se resultatet af vores samarbejde. Jeg sendte en tegning og nogle få mål til Pernille som fuldstændig forstod hvor jeg ville hen - og jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet! Så mon ikke der kommer flere af den slags samarbejder i fremtiden :D

Lise sagde ja til sin Jonas over morgenkaffen i sidste uge - og jeg er så lykkelig på deres vegne - og ikke mindst lettet over at ringen passede både i størrelse og smag :) Tillykke til jer I to dejlige væsner - alt lykke og kærlighed til jer - I fortjener det! <3

Sidste foto er af den kommende bruds hånd - hun kiggede nemlig forbi mit arbejde for at vise ringen frem samme dag som den var kommet på :D

Mintfarvet guld...







Sweat - 2nd hand / Nederdel - American Apparel / Sneaks - Nike
Sådan her så jeg ud i fredags hvor aftenen stod på kattevennehygge :) Vi startede ud med at tage billeder i et næsten tomt Frederiksberg Center - meget fashionabelt :D Bagefter stod der burger og bio på programmet - ta lige ind og se American Hustle for den er fantastisk! 
Sweatshirten har jeg fået af Debbie - endnu et stykke guld fundet på en af hendes mange skattejagter - og den er lige mig :) Den matcher mine (næsten nye) Nike sneakers helt perfekt! Og så kan I måske fornemme at mit pandehår er blevet en anelse (læs: helt del) kortere - men sådan kan det jo gå når man selv finder køkkensaksen frem og går i gang ;)

onsdag den 5. marts 2014

Og de levede lykkeligt til deres dages ende...



Wuhuuu - det utrolige er sket! Jeg fandt mine drømmesko i sidste uge - måske nogle af jer fangede den på insta :) Den kære P fik mig overbevist om at jeg slet ikke havde kigget nok efter dem - og hun fik ret! Faktisk var det lige inden lønningsdag - men turde ikke lade dem stå :-/ Jeg troede ikke at et par sko kunne gøre mig så glad - men det kan de her! Knuselsker dem allerede og de er intet mindre end fantastiske at havde på! Jeg skal stadig lige øve mig i at gå i dem, men plateauen hjælper :)

tirsdag den 4. marts 2014

Forårsfornemmelser...

Bomber - Virginie Castaway / Solbriller - Ralph Lauren / Kjole - EST1995 Benedikte Utzon / 
Ring - Sanne Nordahn / Øreringe - Scherning

Så blev det forår - i hvert fald ifølge kalenderen - men synes jeg kan mærke det ligger i luften. Jeg glæder mig så meget til at kunne nøjes med en åben bomberjakke og bare ben under kjolen og til at solbriller bliver en fast del af den daglige påklædning! Som nogen måske husker drømte jeg allerede om ovenstående bomber HER - og tror faktisk jeg er nødt til at eje den - skal bare lige finde ud af hvor jeg kan få mine små fingre i den :) Egentlig ville jeg absolut ikke have noget imod at hoppe i hele molevitten - men men det rækker mine sparsomme moneter vist ikke til ;)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...