tirsdag den 4. februar 2014

Blegt er sejt...





Strik - 2nd hand / Buksedragt - Just Female / Halskæder - Pilgrim
Sådan ser jeg så ud i dag :) Det seje guldbling om min hals er fra den nye Pilgrim kollektion - der er virkelig mange fine sager i denne sæson! Jeg har smurt 90'er brun på læberne og holdt øjnene helt enkle med mascara og en smule gyldent på øjenlågene - et look jeg er ved at blive ret stor fan af - specielt efter jeg klippede pandehåret igen :)

Prinsesseliv...

I dag har jeg spist den pæneste morgenmad længe. Ovenpå to lange dage på job har jeg i dag formiddagen fri til at gå og hygge - og så var der go tid til at lave en fin (og tøset) morgenmad. Overvejer om næste punkt på dagsordnen skal være et karbad - bare fordi jeg kan - og fordi en ægte Vesterbro prinsesse som jeg fortjener det naturligvis :)

lørdag den 1. februar 2014

Jeg er forelsket...

...i et par sko! Åh nej - kender I det? Ja, selvfølgelig gør I det :) Mit dilemma er bare det at jeg alt for sjældent hopper i andet end kondisko og så er 900kr for et par sko altså MANGE penge synes jeg... Disse jeg drømmer om pt er fra Vagabond - og jeg VED bare at mine fødder ville have det godt i dem og at kvaliteten er i orden. Spørgsmålet er bare om jeg for hurtigt blir træt af look'et og om min gamle krop kan holde til at stavre rundt i så høje sko (ved godt at de for mange af Jer ikke er særlig høje, men for en som mig der ikke ejer højhælede sko er det stylter!)... Åh, det er hårdt at være kvinde! Hvad siger I? Køb eller drøm videre?

fredag den 31. januar 2014

I en wannabe jungle...





Top - Topshop / Nederdel - H&M / Sko - 2nd hand
Sådan så jeg ud i går hvor dagen stod på en blanding af modeuge, arbejde og lidt mere modeuge. Dagen startede på CIFF i Bella Center med min crazy cat lady partner in crime. Vi brugte en farligt masse tid på at finde rundt men vi fik da set en del fine sager på turen - og så var vi så heldige at støde på to søde Århusbloggere Lou og Marina  i farten:) Efter et par timer på CIFF måtte jeg tage metroen til Illum og arbejde et par timer. Senere mødtes jeg med D igen og smuttede forbi Carré butikken og fik set de fine nye sager og sludret lidt med de skønne piger fra E.L.F.

Måske kan I se at det "gamle" pandehår er tilbage :) Egentlig havde jeg besluttet at jeg ville gro det langt, men onsdag morgen fik jeg et flip og klippede det haha :) Sådan kan det gå - det er jo bare hår!

onsdag den 29. januar 2014

Bif nyt - Kartellet...


Sponsoreret af Buzzamedia
For nogle måneder siden havde Debbie og jeg planlagt en tur i biffen for at se Joseph Gordon-Levitt godt pumpet op og uden så meget tøj på :) Desværre gik vores planer i vasken pga en fejl i filmens spilletid på kino.dks app. For et par uger siden fik jeg så en mail fra Nordisk Film om at der var to fribilletter på vej med posten til mig som kompensation for fejlen (og den lange svartid på min henvendelse) - rigtig god stil! Men hvad skal vi så se? Don John går vist ikke mere... Måske vi skulle se den nye film Kartellet som har premiere i de danske biografer d.27. februar. Det er et dansk drama om byggebranchen, karteldannelser og familieliv i en stor pærevælling! Jeg synes den ser meget lovende ud i hvert fald - og så er der flere af mine yndlingsskuespillere med! Har I andre gode foreslag?

Psssst - der er 4 billetter på spil til Kartellet lige HER

Vesterbro med sne på...





Frakke - Jonathan Saunders / Strik - Second Female / Jeans - Adidas / Halskæde - i am rebel
I går havde jeg en date med den fine D. Vi startede ud med kaffe, smoothie og hindbærsnitter på mit slot hvor der blev lagt planer for modeugen. Efter en masse hyggen og sludren pakkede vi os ind og bevægede os ud i sneen. Vi fandt en lille oase i Enghaveparken - en egentlig lidt overset park tror jeg - men fin var den i hvert fald med sne! Egentlig et liiiidt kedeligt outfit måske - men hey - nye jeans (som jeg vist prøver at fremhæve på billede nr.4) - og ny halskæde fra i am rebel :)

Ses vi mon derude et sted til modeuge folkens?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...